Historiske Vandmøller
Velkommen til "Historiske Vandmøller", hvor du kan udforske og lære om vore smukke og ikoniske vandmøller gennem historien. Vi inviterer dig til at træde ind i en verden af møllehistorier og opleve magien bag disse imponerende bygningsværker.
Samtidig får du mulighed for en fantastisk naturoplevelse, idet danske vandmøller ligger utroligt smukt og næsten alle på steder, man aldrig ville komme, hvis man ikke havde et ærinde.
Sytten Historiske Vandmøller
Bogen, Sytten Historiske Vandmøller, blev udgivet i 2022. Inspirationen til bogen var en konkurrence om Danmarks smukkeste vandmølle, som blev udskrevet af et ekspertudvalg bl. a. med deltagelse af Dansk Møllerforening.
Bogen indeholder en historisk beskrivelse af hver enkelt vandmølle, ligesom den er præget af en række flotte billeder.
Bogen er i A4 format og indeholde 77 sider. Udover de sytten vandmøller indeholder bogen også forslag til andre udflugtsmål i nærheden af hver enkelt mølle. Bogen, der koster kr. 140,- + Porto, kan erhverves ved at gå ind under kontakt nederst på siden og skrive navn, adresse og telefon nr. samt antal af bøger.
Vi sender bogen til din adresse eller pakke udleveringssted, medfølgende faktura.
Bogen er skrevet af Birgit Overgaard & Bjarne Petersen og udgivet af Matador Danmark.
Foredrag om vandmøller og deres betydning
Vore mange besøg på vandmøller landet over har dannet grundlag for udarbejdelsen af et foredrag, der omhandler deres historie helt tilbage til omkring år 900.
Vi kommer igennem de forskellige mølletyper fra plaskemøllen og til den meget mere effektive overfaldsmølle, og hvordan mølleren blev afregnet i gamle dage. Hvordan man bilder en kværn og hvad var det egentlig, man kunne producere ved hjælp af vandkraft. Et spændende foredrag af ca. 1 times varighed.
Mølletur 2025
I samarbejde med Det Aktive Center Lersø, 4390 Vipperød, har vi arrangeret en spændende mølletur, hvor vi skal besøge et middelalder Kloster og to historiske vandmøller.
Turen starter fra Vipperød den 15. maj 2025 og går via Munkholmbroen mod Frederikssund. Senere skal vi over Kronprinsesse Mary`s bro inden vi drejer nordpå mod Hillerød og Esrum.
Vi besøger Esrum gamle middelalder Kloster og Møllegård, hvor der er mulighed for, at gå rundt og danne sig et billede af fordoms tid.
Efter besøget her, kører vi til Fyrkroen Gilleleje, hvor der venter os en dejlig frokost.
Turen slutter på Hellebæk Hammermølle, her serveres der kaffe og kage, inden vi igen sætter kursen mod Vipperød.
Turen er forbeholdt personer der er tilknyttet, Det Aktive Center Lersø, Vipperød
Vandkraft, den eneste energikilde gennem århundrede
Vandkraft har haft en enorm betydning for udviklingen i Danmark. Man kan sige, at den spæde industrialisme holdt sit indtog
med vandmøllernes indførelse i 900-tallet. Helt op til omkring 1700-tallet var vandkraft den førende energikilde og med vandmøllernes indførelse kunne man erstatte mange menneskers arbejdskraft. Vandmøller blev med tiden anvendt til mange forskellige formål som f. eks. produktion af mel, gryn, benmel, papir, tekstil, våben, el, m.m. Omkring 1920 stod vandkraft for halvdelen af Jyllands elforbrug.
Møllen ved den gamle bro
Denne historiske vandmølle blev opført i det 17. århundrede og er beliggende ved en idyllisk bro. Møllen har spillet en central rollle for lokalområdets historie med dens placering ved Kongeåen, som har dannet grænse mellem Danmark og Tyskland.
Møllegårdens stolte fortid
Møllegården er hjemsted for en velbevaret historisk vandmølle, der dækker flere århundreder af lokal historie. Gården og møllen har gennem generationer fungeret som et vigtigt omdrejningspunkt for landbruget og har tiltrukket besøgende fra nær og fjern.
Stedet var i 2019 nomineret til Danmarks smukkeste bondegård.
Møllen i smukke naturomgivelser
De fleste møller ligger meget smukt, men det syn, der møder os her i det fynske landskab, er noget helt særligt.
Møllen har ligget her i mange generationer og har serviceret de fynske landmænd i området med forarbejdning af deres korn helt op til 1954.
Fra mølle til museum
Denne smukke vandmølle er blevet omdannet til et lille spændende museum, der hylder fortiden og viser besøgende den tekniske udvikling inden for mølledriften. Besøgende kan opleve møllens imponerende maskineri og lære om områdets historie. Møllen har i fordums tid haft to funktioner, nemlig at
forarbejde korn, men også været en del af et fæstningsværk.
Der findes ca. 30 fungerende vandmøller i Danmark. Her på siden har vi vist nogle enkelte af dem, men snyd ikke dig selv for
disse utrolige oplevelser. Planlæg dine søndagsture med familien og bliv rigere.
Om os
Vi er dedikerede til bevarelse af vores kulturarv og stolte
af de historiske vandmøller, der præger Danmark.
Vor målsætning er at udbrede øget kendskab til disse kulturhistoriske steder, ligesom vi med vor indsats ønsker af formidle historien til kommende generationer.
Vort kendskab til vandmøller stammer fra vore besøg på
mange forskellige møller, hvor vi har fået fortalt historien,
hvorefter vi har beskrevet den i tekst og billeder.
I 2022 udgav vi bogen Inspirationsguide til Sytten Historiske Vandmøller og 68 andre sæværdigheder.
Med møllerhilsen
Vore Historiske Vandmøller
v/Birgit Overgaard & Bjarne Petersen
Tlf: 40554128
Mail: bp@matador-danmark.dk
Kontakt os
Vi vil elske at høre fra dig. Udfyld blot kontaktformularen med spørgsmål eller med din møllehistorie. Så kontakter vi dig,
.